Jammerbugt værdigrundlag som afsæt for praksis:
Vi sætter borgerne i centrum:
Børnene:
- Vi tager børnene alvorligt og viser dem tillid.
- Vi har forudsigelighed og gentagelser i hverdagen, hvilket gør børnene i stand til også at kunne klare spontanitet.
- Vi skaber tid, plads og rum med fokus på det enkelte barn og giver plads til forskellighed.
- Vi giver os tid til at lytte til børnene og er nærværende. Vi er lydhøre og imødekommende overfor børn og forældre.
- Vi udviser ansvarlighed overfor barnet og dets families trivsel.
- Vi er tydelige ansvarsbevidste voksne som børnene kan bruge som rollemodeller.
Forældrene:
- Vi tager os tid til dialog med forældre for at skabe et godt samarbejde omkring det enkelte barn.
- Vi stiller vores ekspertise til rådighed.
- Vi afstemmer forventninger.
- Vi forventer en gensidig forpligtelse til informationer, som er væsentlige for barnets trivsel.
- Vi dokumenter vores arbejde på skrift, i tale, via Aula m.m.
- Vi udsender information via Aula, opdaterer hjemmeside, informationsfolder samt årsberetning.
- Vi skaber hyggelige rammer, ro, tryghed og er bevidste om det æstetiske.
Vi har fokus på opgaven:
- Vi stiller realistiske krav og forventninger til børnene for herved at støtte udvikling.
- Vi udfordre barnet indenfor dets nærmeste udviklingszone.
- Vi giver børnene tid og plads til selv at prøve at gøre tingene - for at udvikle og gøre dem mere selvhjulpne og give succesoplevelser.
- Vi understøtter børnenes naturlige nysgerrighed og undren.
- Vi tilrettelægger aktiviteter med afsæt i barnets alder eks. yngste, mellem og ældstegruppe.
- Vi arbejder med afsæt i læreplaner.
- Vi arbejder med afsæt i tydelige mål og visioner.
- Vi har positiv indgangsvinkel til forandringer.
- Vi har ansvarlighed overfor beslutninger.
- Vi samarbejder med forældrebestyrelsen om at fastholde kvalitet og sikre udvikling.
Vi er én virksomhed:
For børnehaven betyder det at:
- Vi betragter børnehaven som en helhed.
- Vi hjælper hinanden, - ingen er færdige før alle er færdige.
- Vi er omstillingsparate - flytter os efter opgaven.
- Vi har en positiv indstilling til opgaverne og er bevidste om smitteeffekten i forhold til omgivelserne.
I forhold til Jammerbugt Kommune betyder det at:
- Vi samarbejder med andre børnehaver eks. samkøring og kollegial sparring.
- Vi taler ordentligt om vores samarbejdspartnere/henviser til andre institutioner og faggrupper.
- Vi ser børnehaven som et lille fællesskab i det store fællesskab - Jammerbugt kommune.
Vi udvikler Jammerbugt Kommune.
- Vi er opmærksomme på værdien af kollegial sparring imellem personalet og øvrige institutioner og samarbejdspartnere.
- Vi løser pålagte opgaver og udvikler løsningsforslag.
- Vi udvikler os gennem kurser, dialog, refleksioner over dagligdagen, samarbejde med andre interne og eksterne konsulenter.
- Vi gør gerne brug af andres ressourcer og kompetencer eks. PPR, skole, socialforvaltning.
- Vi henviser til andre faggrupper eks. PPR, skole, socialforvaltning.
- Vi reflekterer over praksis på eks. stuemøder/personalemøder, kursusdage.
- Vi videregiver gerne gode idéer o.l. til interesserede eks. forældre, kolleger, uddannelsesinstitutioner og lader os gerne inspirere af andre.
Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde.
Børn og forældre:
- Vi taler ordentligt til hinanden, almindelig pli er gældende i børnehaven.
- Vi taler med børnene, aldrig hen over hovedet på dem.
- Vi taler i et almindeligt toneleje, vi råber ikke.
- Vi taler og handler med respekt for børnene, deres ting og det de foretager sig.
- Vi er alle forskellige og har forskellig tro, udseende, sprog m.m., men der er plads til alle.
- Vi viser børnene at vi kan bruge hinanden at vi kan lære af og hjælpe hinanden.
- Vi supplerer forældrene og skaber forståelse og respekt for, at livet er mangfoldigt, - at tingene godt kan være forskellige i børnehave og hjemme, at det hele kan være lige rigtigt - frihed til forskellighed. Vi sætter ord på forskellighederne og synliggør dem.
Personale:
- Vi har udarbejdet teamforventninger.
- Vi afholder personalemøder og har fokus på effektivitet i møderne.
- Vi bliver hver især accepteret for vores forskelligheder, kompetencer, arbejdsopgaver.
- Vi accepterer hinandens afgørelser og beslutninger her og nu, hvilket medvirker til ansvar og arbejdsglæde.
- Vi afholder årligt medarbejdersamtaler.
- Vi er bevidste om høflig omgangstone.
- Vi finder det legalt at hente hjælp fra kolleger og andre samarbejdspartnere.
- Vi har fokus på hinanden, det vil sige vi ser hinanden og siger eks. goddag og farvel til alle.
- Vi uddelegerer arbejdsopgaver og har tillid til at de udføres.