Her kan I læse mere om at starte i Aabyhaven Vuggestue og Børnehave
Indskrivning i Aabyhaven Vuggestue og Børnehave
Når I har besluttet jer for, at I ønsker at jeres barn skal indmeldes, så skal I skrive barnet op via https://www.jammerbugt.dk/borger/familie-og-boern/dagtilbud/pladsanvisn…
Velkomstbrev
Når I fra pladsanvisningen har fået at vide, at jeres barn er optaget i Aabyhaven Vuggestue og Børnehave, sender vi et velkomstbrev ca. en måned før opstart. Nedenfor har vi vedhæftet det opslagsværk, som går sig gældende for Aabyhaven Vuggestue og Børnehave.
Forbesøg
Vi opfordrer jer til at komme på besøg i institutionen inden opstart - og helst så tæt på opstart som muligt (således det er frisk i erindringen hos jeres barn). Her kan I og jeres barn se institutionen og hilse på de voksne, der er på jeres barns kommende stue, samt børnene. Derudover snakker vi lidt om gensidige forventninger og I hører om, hvordan hverdagen er i institutionen.
Opstarten
Vi prioriterer, at alle børn får den bedste start i børnehaven som overhovedet muligt. Hvordan opstarten kan forløbe, aftaler vi i samarbejde med jer på for besøget. Når jeres barn starter i institutionen, kræver det tilvænning og tilpasning - vi kalder denne periode "tilknytning". Vi anbefaler, at jeres barn får så korte dage som muligt i den første tid, som oftest 1-2 uger. Børn reagerer forskelligt på at gå i institution. Indkøringen er derfor altid en periode, vi planlægger i samarbejde med forældrene og justerer fra dag til dag. Vi er imødekommende overfor jeres forventninger og eventuelle forbehold og bekymringer, og er meget opmærksomme på barnets behov.